Det elektromagnetiske spektrum definerer strålingens farlighed efter hvor meget energi strålingen har. Stråling opdeles i ioniserende (radioaktiv) og ikke-ioniserende stråling. Stråling der anvendes i telekommunikation er ikke-ioniserende.

Fakta

Hvis du kunne høre signalerne

 

Wi-Fi - Omdannet til lyd
00:00 / 00:00
DECT telefon (trådløs fastnet) - Omdannet til lyd
00:00 / 00:00

Mobilmaster udsender mikrobølger, som bruges til kommunikation med mobiltelefoner og trådløst bredbånd. Mobilmaster stråler konstant døgnet rundt. Signalerne kan også kaldes GSM, HSPA, UMTS, 3G, LTE og 4G.

Se mere om sundhedsrisici HER

3G - Omdannet til lyd
00:00 / 00:00

GSM (Global System for Mobile communication) er et tidligt brugt digitalt mobiltelefon system, der fungerer på frekvenserne 900 MHz og 1800 MHz

GSM - Omdannet til lyd
00:00 / 00:00

Der findes endnu ingen forskning der har undersøgt de biologiske effekter ved eksponering for mange forskellige typer stråling fra flere kilder på én gang - dvs. den såkaldte cocktail-effekt.

Wi-Fi signal består af to signaler: 1. Beacon-signalet, der sørger for adgang til netværket (lyder som et maskingevær)

2. Selve datastrømmen

Videotip HER

DECT (Digital European Cordless Telecommunications)  anvendes i f.eks. trådløs fastnet telefon eller babyalarmer. Stråler ofte mere end en mobiltelefon.

Fakta

Det elektromagnetiske spektrum

 

  • Det elektromagnetiske spektrum inddeles i to grundlæggende former for stråling: 
    ikke-ioniserende og ioniserende stråling.

 

  • At stråling er ikke-ioniserende betyder, at den ikke har tilstrækkelig energi til at forårsage direkte og umiddelbar DNA-skade, på samme måde som radioaktiv stråling.

 

  • Højenergistråling omfatter røntgen- og gammastråler. Denne type radioaktiv stråling er almindeligt kendt for at være meget farlige selv i små doser.

 

  • Radiofrekvent stråling (RF) er en ikke-ioniserende stråling med bølgelængder i området 3KHz til 300MHz og anvendes primært til radio- og TV-signaler samt kommunikation.

 

  • Mikrobølger (MW) har en bølgelængde fra omkring 300 MHz til 300 GHz. Bruges til blandt andet trådløs kommunikation, radar og mikrobølgeovne.

 

  • Bortset fra lys og infrarødt lys, kan mennesker almindeligvis ikke opfatte energierne fra den ikke-ioniserende del af det elektromagnetiske spek-trum, dvs. de strålingstyper der ikke er direkte relaterede til de opvarmende og radio-aktive strålingstyper.

 

  • Elektromagnetiske felter forkortes EMF

"Der er ingen tvivl i mit sind om, at det største forurenende element i jordens miljø på nuværende tidspunkt, er udbredelsen af elektromagnetiske felter."

 

Dr. Robert O. Becker, Nobelpristager

Hvad er stråling?

 

Stråling er simpelthen energi der flytter sig gennem luften eller gennem materiale. Stråling benævnes også elektromagnetiske felter (EMF). Elektromagnetiske felter er en samlebetegnelse på elektriske og magnetiske felter. Felternes farlighed defineres i forhold til mængden af energi, som de indeholder og indeles i en oversigt, der kaldes det elektromagnetiske spektrum. Jo mere energi felterne har, jo farligere er de.

 

Stråling findes naturligt, selvom vi er i langt højere grad er udsat for meget høje niveauer fra menneskeskabte kilder. 

 

Der er to grundlæggende former for stråling:

  1. ioniserende stråling (f.eks. røntgen og gammastråling)

  2. ikke-ioniserende

 

Ioniserende stråling
Højenergistråling der omfatter røntgen- og gammastråler. Denne type radioaktiv stråling er almindeligt kendt for at være meget farlige selv i små doser, men er heldigvis mindre udbredt i hverdagen. 


Ikke-ioniserende stråling ("dagligdags stråling")
Ikke-ioniserende stråling omfatter radiobølger, mikrobølger, infrarød og ultraviolet. Det er en stråling med lavere energi, som vi typisk udsættes for i vores hverdag. Radiobølger (RF) og mikrobølger (MW) er ofte omtalt som radiofrekvent stråling og elektromagnetiske felter. Alle mobiltelefonsignaler og trådløse signaler der transmitteres og modtages er i form af elektromagnetiske bølger i det radiofrekvente (RF) og mikrobølge (MW) området.

 

Alle elektroniske apparater omgives dog også af et elektromagnetisk felt med en begrænset rækkevidde.

Trådløs teknologi baserer sig derimod på pulserende mikrobølgestråling som sendes gennem luften over store afstande. Begreberne mobilstråling eller radiofrekvent stråling er betegnelser for kommunikationssignaler som sendes gennem luften. Mikrobølger er i stand til at gennemtrænge vægge og andre materialer. 

 

Derfor inddeles ikke-ioniserende stråling i to hovedkategorier:

  1. lavfrekvent stråling

  2. højfrekvent stråling

 

Lavfrekvent (1Hz – 100KHz) er de elektromagnetiske felter som opstår omkring alt elektrisk udstyr, som er koblet til det almindelige ledningsnet.

 

Højfrekvent (>100KHz) bliver brugt i al trådløs kommunikation, som baserer sig på pulserende mikrobølgesignaler som bliver sendt gennem luften over lange afstande.

 

Eftersom de fleste ikke direkte kan mærke stråling i denne del af spektret, indser vi derfor ikke hvor dramatisk og pludseligt, vi faktisk har forandret vores elektromagne-tiske omgivelser på blot ca. 100 år. At man ikke kan mærke strålingen er dog ikke ensbetydende med at man ikke påvirkes af den.

 

 

E-smog i hverdagen

Vores miljø og vores hjem fyldes med stadigt mere elektromagnetisk forurening fra den elektronik, vi omgiver os med, men måske særligt fra den trådløse teknologi. 
Vi har taget denne nye kommunikationsteknologi til os med en enorm iver. Måske ulig nogen anden teknologi i historien. Digital transmission og det globale system til mobilkommunikation blev grundlagt i 1991 og indeholdt ny udvikling såsom mulighed for data og billede transmissioner. 3. og 4. generations mobiltelefoner som er på markedet nu tilbyder desuden adgang til internettet i høj hastighed. Alle mobiltelefonsignaler der transmitteres og modtages er i form af elektromagnetiske bølger i det radiofrekvente (RF) og mikrobølge (MW) området.

 

Mikrobølgestråling omgiver os overalt i hverdagen fra forskellige kilder, og anvendes f.eks. til mikrobølgeovne, mobiltelefoner, mobilmaster, trådløse fasttelefoner (DECT), trådløst internett (WLAN/Wi-Fi), bærbare computere, Bluetooth, mange spillekonsoller, babyalarmer, iPad/tablet, mp3-afspillere / bærbare medieenheder og tv for at nævne et par stykker. Disse apparater kan afgive en kontinuerlig stråling og/eller stærke pulserende signaler med ujævne mellemrum.

 

Alle elektriske apparater eller installationer påvirker hinanden, når de er forbundet indbyrdes eller er tæt på hinanden. Nogle gange kan du observere elektriske forstyrrelser (interferens) mellem dit fjernsyn, din mobiltelefon, din radio og nærliggende vaskemaskine eller elektriske ledninger.

 

Alle elektromagnetiske felter er bioaktive

Elektriske apparater kan ikke blot forstyrre hinanden. De kan også indvirke på biologiske systemer - dvs. vores kroppe.

Der er en betydelig mængde fagfælle godkendte (peer-reviewed) videnskabelige undersøgelser i høj kvalitet, der direkte og klart viser, at alle former for elektromagnetisk stråling - herunder ikke-ioniserende stråling - har observerbare virkninger på biologiske systemer. Biologiske reaktioner kan blive påvirket ved eksponering for alle dele af spektret - selv i meget lav frekvens. Man kan derfor konkludere at alle elektromagnetiske felter er bioaktive.

 

Grænseværdier

Danmark er blandt de lande, som har verdens højeste grænseværdier for mobilstråling. Grænseværdierne fastsættes af den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP) og følges af mere end 80 lande. I USA er grænseværdierne lavere end i Europa og fastsættes af Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE).

 

Flittig brug af teknologi er blevet en del af hverdagen for de fleste, og der kommer til stadighed nye produkter på markedet. Fordi denne udvikling er så ny og eventuelle helsevirkninger ikke er blevet tilstrækkeligt udredt, så ved vi ganske enkelt meget lidt om langtisvirkningerne og hvilke konsekvenser dette kan få på den opvoksende generation og folkesundheden som helhed.

© 2015 af Karin Nørgaard 

Gi' et bidrag!

Støt det vigtige oplysningsarbejde med et valgfrit beløb.
Dermed bidrager du til at der fortsat
udgives materialer samt driften
denne web-side.