Det historiske perspektiv

 

Hvis man undersøger den kendte videnskab og litteratur som forbinder e-smog (EMF) med negative biologiske effekter, opdager man hurtigt, at disse fund langt fra er af nyere dato. 

 

e-stress, el-overfølsomhed eller EHS (elektro hypersensitivitet) er en miljøsygdom med mange navne. Tilstanden har været kendt siden elektricitetens indførelse og blev beskrevet for første gang i Tyskland i 1932. Symptomerne har særlig været kendte i militæret, hvor man har anvendt elektromagnetisk stråling til mange forskellige formål i eksempelvis kommunikation, overvågning og krigsførelse. (Se militære forskningsrapporter om biologiske effekter her...)

 

 

1891 og frem

ELEKTROMAGNETISK STRÅLING KAN PÅVIRKE HELE BIOLOGISKE SYSTEMER

Jacques-Arsène d'Arsonval (en fransk læge og opfinder af måleapparat til elektrisk strøm) og Nikola Tesla (elektricitetens fader) demonstrerede effekter af elektromagnetisk stråling på samlede biologiske systemer, som dokumenterede forandringer i kropslige funktioner inklusive åndedrætssystemet, svedproduktion og kropsvægt som resultat af elektricitet. På denne tid grundlagde de to pionerer tanken om elektroterapi som en effektiv behandlingsmetode til en lang række sygdomme.

 

 

1930 - 1950'erne

ELEKTROSENSITIVITET anerkendt i radio-, radar- og elektricitets-medarbejdere

Symptomerne på elektrosensitivitet blev først anerkendt i radioarbejdere i 1932.

 

I løbet af 1940'erne og 1950'erne blev symptomerne på elektrosensitivitet velkendte blandt radarfolk og medarbejdere i elektricitetssektoren.

 

I 1958 anerkendte USSR (Rusland) biologiske effekter allerede ved meget lave strålingsniveauer og vedtog ikke-termiske grænseværdier for stråling.

 

I begyndelsen af ​​1960'erne var tilstanden velkendt i flere østeuropæiske lande og blev beskrevet i detaljer i russiske og polske lægelige undersøgelser.

 

 

1950'erne og frem 

Symptomer på ELEKTROSENSITIVITET anvendes som grundlag for MILITÆR elektronisk krigsførelse

Fra 1950'erne brugte militæret lave niveauer af elektromagnetisk stråling i krigsførelse.

 

Fra 1953 rettede USSR mikrobølgestråler mod den amerikanske ambassade i Moskva. I 1965 indrømmede USA's Advanced Research Projects Agency, at russerne havde hundredvis af undersøgelser, der viser biologiske effekter ved lavt radiofrekvent strålingsniveau, såsom "overdreven træthed, tab af koordineringssevne, ændringer i blodtryk, hjertefrekvens, biokemiske forandringer i blodet samt tab af sensorisk evne." I 1976 monterede USA aluminium afskærmning for vinduerne i deres ambassade i Moskva, for at beskytte mod ikke-termiske mikrobølges sundhedseffekter, og i 1977 afholdte den amerikanske flåde en hemmelig konference om "uønskede elektromagnetiske virkninger".

 

USA brugte mikrobølger mod kvindelige demonstranter på Greenham Common i England i 1980'erne.

 

I de seneste krige i steder som Irak er nogle tropper blevet trukket tilbage, når de er begyndt at lide af symptomer på elektrosensitivitet.

 

Meget af det beskyttende afskærmningsmateriale, der anvendes af folk med elektrosensitivitet til at beskytte dem mod stråling fra mobiltelefoner og mobilmaster, ​​er oprindeligt produceret til militæret.

De fleste militærtjenester indfører nu elektroniske krigsførelsesenheder, som har til formål at skabe symptomer på elektrosensitivitet i fjenden for at forvirre eller svække dem, mens nogle regeringer i det skjulte har indsat lignende anordninger på dele af deres oprørske befolkning.

 

 

1960 - 1970'erne 

MIKROBØLGESYNDROM etableret sammen med MIKROBØLGEHØRELSE og effekter på blodhjernebarrieren, selvmord og kræft

I 1961 opdagede Frey, at mikrobølger kan forårsage tinnitus eller "mikrobølgehørelse".

 

I 1970 identificerede Bawing en mekanisme i calciumflux og i 1975 ulinearitet eller "vindue-virkninger", mens Frey, også i 1975, foreslog en gennemtrængning af blodhjernebarrieren, hvilket blev bekræftet i 1977.

 

I mellemtiden kom en vigtig publikation fra 1960 "The Biologic Action of Ultra High Frequencies" af Levitas og Gordon, (oversat af den amerikanske hær Ordinance Missile Command kontor i 1962). Denne erklærede, at "der er uomtvistelige beviser, der bekræfter nødvendigheden af ​​at tage de alvorligste beskyttelsesforanstaltninger" baseret på den omfattende dokumentation indsamlet det foregående årti viser de sædvanlige akutte effekter fra lavt eksponeringsniveau, såsom hovedpine, svimmelhed og depression, men også funktionelle ændringer i det centrale nervesystem.

 

I 1964 var Czerski og andre var i stand til at beskrive "Microwave Syndrome" i detaljer.

 

I 1973 afholdt Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en konference i Warszawa for at drøfte sundhedsfaren ved mikrobølgestråling, og anbefalede undersøgelse af kumulative og forsinkede effekter. Pioner inden for mikrobølge forskning siden begyndelsen af ​​1950'erne, professor Zinaida Gordon, sagde, at det var helt sikkert, at mikrobølger havde biologiske virkninger på et niveau langt under opvarmning. Dr. Maria Sadcikova viste, i den måske mest betydningsfulde rapport på konferencen, tegn fra 1.380 individer, at når de blev udsat for mikrobølger steg de neurologiske klager, såsom tyngdefornemmelse i hovedet, træthed, irritabilitet, angst, søvnløshed og delvist tab hukommelse, ud til kardiovaskulære symptomer som en langsom hjerterytme og nedsat blodtryk og ventrikulær kapacitet. Dette bekræftede tidligere sovjetiske undersøgelser, der viser det kliniske billede af mikrobølge sygdom som et kompleks af neurologiske og vaskulære forstyrrelser, herunder kriser cerebral og koronar insufficiens. Hun havde godtgjort, at neurologiske klager præger de indledende faser, og hjerte-kar problemer de mere fremskredne stadier, med symptom sværhedsgrad stigende med fortsat eksponering, eller stabilisering når eksponeringen er ophørt.

 

I 1979 beviste Reichmanis sammenhængen mellem højspændingsledninger og selvmord, og Wertheimer sammenhængen med børneleukæmi. Det skete mere end et århundrede efter Beard beskrev bivirkninger blandt telegraf arbejdere i 1868 og næsten 200 hundrede år efter Galvani viste elektriske effekter på frøers muskler i 1791.

 

 

1980'erne - 1990'erne 

ELEKTROSENSITIVITET spreder sig til den brede befolkning, sammen med udbredelsen af computere og mobiltelefoner, og der påvises sammenhæng med DNA-brud, melatonin, og Alzheimers

Siden computere med deres skærmterminaler blev almindelige i 1970'erne, og mobiltelefoner blev indført i begyndelsen af ​​1980'erne, har elektro sensitivitet spredt sig fra at være en erhvervsmæssig tilstand til også at påvirke den almindelige befolkning.

 

Sverige var et tidligt hjemsted for mobiltelefonindustri og mange mennesker blev elektrofølsomme. For eksempel blev 18 ud af 20 personer i en forskningsgruppe på Ellemtel, en del af Ericsson, i slutningen af ​​1980'erne. Ellemtel har erfaring med mindst 49 elektrofølsomme personer og har udarbejdet en rapport om emnet.

 

I USA blev electrosensitivity juridisk anerkendt i en arbejdsskadesag i 1982, hvor New York Supreme Court Appellate Division dømte til fordel for "eksistensen af ​​en sygdom der mærkes - mikrobølge eller strålesyge". Denne sag vedrørte, Samuel Yannon, der arbejdede på radiofrekvente sendere i Empire State Building i 14 år frem til 1968, da han, i alderen 57, led af tab af hørelse, syn, koordination, hukommelse og kropsvægt, hvilket førte til hans død i 1974.

 

1987 - den svenske sammenslutning for ElectroHyperSensitive, blev grundlagt med 10 medlemmer og voksede hurtigt til flere tusinde.  

 

I 1989 opdagede man effekter på melatoninproduktion og hukommelsen, og i 1995-96 forbindelser med Alzheimers, ALS og Non-Hodgkinson lymfom.

 

Den danske EHS Forening blev grundlagt i 1992.

 

Retssager omhandlende hjernetumorer forårsaget af mobiltelefoner førte til en sundhedsundersøgelse i 1990'erne, som i 1994 fandt DNA-brud som forløber for kræft.

 

 

2000'erne

ELEKTROSENSITIVITETS symptomer accepteret som 'rigtige' og 'invaliderende', ICD-10.R.68.8, og anerkendelse af EMF som mulig kræftfremkaldende 

I 2000 anerkendte Nordisk Ministerråd eksistensen af electrosensitivitet eller "el-allergi" som en arbejdsrelateret lidelse og klassificerede det med sygdomskoden ICD-10.R.68.8.

 

I 2001 klassificerede Verdenssundhedsorganisationens kræftforskningsagentur, IARC, ikke-termisk ekstremt lavfrekvent stråling som en 2B mulig kræftagens, mens ICNIRP i 2002 advarede regeringerne om at sårbare undergrupper i befolkningen, såsom børn, ældre og dem med svækket immunforsvar, havde brug for beskyttelse på ikke-termiske niveauer under ICNIRP's sikkerhedsgrænser for opvarmnde effekt.

 

WHO anerkendte i 2005, at symptomer på elektrosensitivitet er 'rigtige' og kan være 'invaliderende', selv om man hævdede det ikke var muligt at vurdere årsagen. 

 

I 2007 offentliggøres BioInitative-rapporten.

 

I 2007 opfordrede Det Europæiske Miljøagentur til at fastsættelse af ikke-termiske sikkerhedsgrænser i stedet for ICNIRP's termiske grænser, og i 2009 stemte Europa-Parlamentet, at ICNIRP's termiske grænser var 'forældede', og at electrosensitivity bør anerkendes som et handicap, ligesom Sverige havde anerkendt det som et funktionelt handicap i 2002.

 

 

2010 og frem 

Radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner anerkendes som 2B mulig kræftfremkald-ende, Den Østrigske Lægeforening offentliggør deres diagnosticeringsprotokol

I 2011 Verdenssundhedsorganisationen's kræftforskningsagentur, IARC, anerkendte ikke-termisk radiofrekvent stråling som en 2B mulig kræftagens.

 

Samme år viste undersøgelser ændringer i hjertefrekvens, hjernen, ACTH og cortisol.

 

Nye diagnostiske teknikker til elektrosensitivitet, såsom hjerneskanninger der viser blodgennemstrømninger, blev indført. Disse objektive undersøgelser har gjort det muligt objektivt at diagnosticere EHS ad klinisk vej.

 

I 2012 offentliggjorde den østrigske lægeforening en diagnosticeringsprotokol og vejledning til praktiserende læger for patienter med elektrosensitivitet.

 

Samme år anderkendte den italienske højesteret ikke-termisk skade i en hjernesvulst sag.

 

I 2013 blev arbejdere i Australien og England tildelt erstatning for tab af beskæftigelse efter electrosensitivitets symptomer.

 

Et voksende antal regeringer advarer nu om, at mobilbrugere bør begrænse længden af ​​deres opkald og undgå at holde mobiltelefon tæt til hovedet eller andre dele af kroppen. Nogle regeringer er begyndt at forbyde eller fraråde børn eller skoler at bruge Wi-Fi og/eller mobiltelefoner.

 

2015 Frankrig etablerer en forsigtighedstilgang til håndterng af potentielle sundhedsrisici og indfører lov om beskyttelse mod elektromagnetisk stråling. Loven skal særligt sikre reduktion af bestrålingen af børn og unge.

 

Sammenslutningen af europæiske miljømedicinere (EUROPAEM) udgav i december 2015 en vejledning til diagnosticering og behandling af e-stress.

 

 

Miljøsygdom med mange navne

  • Radio Wave Sickness (Tyskland 1932)

  • Microwave Syndrome 
    (Polen 1964)

  • Microwave Sickness 
    (Polen 1973)

  • Neurological (Asthenia) Syndrome (Rusland 1964)

  • Autonomic Vascular Syndrome (Rusland 1964)

  • Cardiac Syndrome 
    (Rusland 1964)

  • Neuro-vegetative Asthenic Syndrome (Rusland 2001)

  • Cardiac Pain Syndrome (1973)

  • Diplomats' Disease (1976)

  • Visual Display Unit Illness (1977)

  • Electrical Sensitivities (1986)

  • Electrical Hypersensitivity (1989)

  • Electromagnetic Hypersensitivity (1994)

  • Electromagnetic Sensitivity (1991)

  • Elektro hyper sensitivitet (EHS)

  • Asthenic Syndrome (2009)

  • Membrane Sensitivity Syndrome (2008)

  • Microwave Disease

  • Microwave Syndrome

  • Radiofrequency (RF) Sickness

  • Rapid Aging Syndrome

  • El-overfølsomhed

  • El-allergi

  • Elektrosensitivitet (ES)

  • Radiosyge

  • Strålesyge

  • Radarsyge

  • Elektro-stress

  • Idiopathic Environmental Intolerance with attribution to EMF (IEI-EMF)

  • Elektromagnetic field intolerance syndrom (EMFIS)

  • Mikrobølgesyge

  • Mikrobølgesyndrom

  • Mikrobølgehørelse

  • Elektrooverfølsomhed

  • Wi-Fi syndrom

  • Elektromagnetisk overfølsomhed

  • Neurasteni

 

Videotip

Barrie Trower

Britisk fysiker og tidligere mikro-bølgevåben ekspert for Royal Navy og den britiske efterretnings-tjeneste. Barrie fortæller om sine mangeårige erfaringer fra mili-tærets anvendelse af mikrobølger og farerne ved vores trådløse samfund. Han forklarer tekno-logien bag - hvad denne teknologi bruges til i samfundet i dag, og dets potentielle anvendelses-muligheder i fremtiden.

(14.50 min)

© 2015 af Karin Nørgaard 

Gi' et bidrag!

Støt det vigtige oplysningsarbejde med et valgfrit beløb.
Dermed bidrager du til at der fortsat
udgives materialer samt driften
denne web-side.