Niveauet af elektromagnetisk smog er ekstremt højt. Der er nu en milliard, milliard gange mere mikro-bølgestråling end der har været i hele verdenshistorien.

Og niveuaet stiger fortsat...

Videotip

Grænseværdier forklaret

Uddrag fra dokumentarfilmen 'Take Back Your Power' . Klippet forklarer grænseværdier i relation til Smartmeters (elektronisk aflæste forbrugsmålere). Eftersom f.eks. mobiltele-foner og Wi-Fi anvender samme teknologi, kan principperne sammenlignes.  
Engelsk tale 
(2.47 min)

Grænseværdier forklaret

Hvad er stråling? Hvem fastsætter grænse-værdierne? Hvorfor er sikkerhedsstandar-derne baseret på forskning fra 1980'erne?   
Engelsk tale 
(18.12 min)

Strålebeskyttelsesmyndigheder mødtes til et seminar i Australien i november 2014 for at tilrettelægge den kommende rapport og anbefalinger for 2016.

Til forskel fra tidligere udmeldinger lader de nu til at være forbavsende enige: Ingen biologiske effekter.

Download

ICNIRP's internationalt gældende grænseværdier fra 1998

Hent pdf

Dette dokument beskriver den filosofi og generelle metode, som ICNIRP vurderer den videnskabe-lige litteratur om mulige sundhedsrisici ved ikke-ioniserende stråling, og de procedurer, hvorefter ICNIRP anvender disse oplysninger i forbindelse med rådgivningen om ikke-ioniserende stråling eksponering.

Hent pdf

Infotip

På overraskelsesbesøg hos ICNIRP

Einar Flydal havde en interessant oplevelse, da han rejste til München for at besøge ICNIRP og stille dem nogle spørgsmål om hvordan og hvorfor grænseværdierne fastsættes som de gør. Læs artikelen HER
 

Einar Flydal

Norske Einar Flydal er nu pensioneret, men har gennem næsten 40 år været både forsker og strategi-rådgiver i Telenor og universitetslektor ved NTNU.
 

Grænseværdier

 

Grænseværdier for stråling skal beskytte sårbare grupper som børn, syge og ældre i dagligdagen og er derfor en definition og fastsættelse af den højeste tilladte mængde stråling, som et menneske må udsættes for.

 

Grænseværdier for stråling er altså en række sikkerhedsstandarder der angiveligt har til formål at beskytte mennesker mod at blive udsat for mere stråling end der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

 

Danmark er blandt de lande, som har verdens

højeste grænseværdier for mobilstråling. 

 

De nuværende anbefalede maximale grænseværdier for de menneskeskabte radio-bølger, som nu anvendes globalt, er mere end en billion (dvs. en million millioner) gange højere end de naturlige niveauer, vi blev eksponeret for for blot hundrede år siden.

 

Særligt for mobiltelefoner anvender man et begreb, der hedder SAR-værdi, som angiver, hvor meget energi, et område af kroppen optager, når man taler i mobiltelefonen.

 

 

Grænseværdierne er utidsvarende og utilstrækkelige

Der er en meget vigtig og meget afgørende faktor, der gør os sårbare overfor mængderne af e-smog. Sikkerhedsgrænserne er ganske enkelt utidsvarende og utilstrækkelige.

 

Grænseværdierne i dag beskytter kun mod akut opvarmningseffekt af meget kortvarig eksponering. For mikrobølgestrålingen gælder grænseværdien som en beskyttelse mod varmeeffekter ved kun 6 minutters eksponering.

 

Grænseværdierne er med andre ord primært baseret på om påvirkningen af det elektromagnetiske felt fra din mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr, vil give dig elektrisk chok eller forbrændinger. Og det på trods af at videnskabsmænd over hele verden i årtier har forsøgt at råbe både WHO og ICNIRP op, om deres omfattende fund af andre og ligeså skadelige effekter af stråling inden for størstedelen af det elektromagnetiske spektrum – lige fra ekstremt lave frekvenser (ELF) til de 2,45 GHz vi anvender i mobiltelefoni i dag.

 

Men hvad med de ikke-observerbare virkninger eller langsigtede konsekvenser?

 

Grænseværdien beskytter altså ikke imod nogen form for langtidseksponering, og er derfor kritiseret for at være utilstrækkelig, blandt andre af Europarådet

og Europaparlamentet.

 

Europarådet opfordrer eksempelvis medlemslandene til at anvende forsigtighedsprincippet og reducere befolkningens eksponering til så lavt et niveau som muligt.

 

Der findes ingen fastsatte grænseværdier, som beskytter f.eks. et barn, der i længere tid eksponeres for mange computere eller tablets med trådløst WiFi, f.eks. i en undervisningssituation. Ligesom der heller ikke findes fastsatte grænseværdier, som beskytter hverken børn eller voksne mod den såkaldte 'cocktail-effekt', dvs. udsættelser for mange strålekilder på én gang.

 

Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne i EU’s miljøpolitik, som går ud på, at der bør tages forholdsregler, hvis der er begrundet mistanke om at noget f.eks. mobilstråling, er sundhedsskadeligt.

 

Danske myndigheder har tilsidesat en lang række punkter i forsigtighedsprincippet og direkte forhindret,

at det kan bringes i anvendelse.

 

Det betyder at både du og de børn der udgør fremtidens generationer, og som altså også er nutidens største forbrugere – på nuværende tidspunkt er fuldkommen ubeskyttede i deres aktiviteter og deres miljø.

 

 

Grænseværdiernes oprindelse

De fastsatte grænseværdier for alle slags elektromagnetiske felter har deres oprindelse i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, hvor man blev bekymret for radaroperatører, der oplevede en bred vifte af både symptomer og akutte effekter, som f.eks. hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, barnløshed, indre blødninger, grå stær, hjernesvulster, leukæmi m.m, og man frygtede at det hang sammen med deres eksponering for radarstrålerne, der i det elektromagnetiske spektrum ligger i området mellem radiofrekvens og infrarød stråling. Det militære personale blev betragtet som værende en risikogruppe.

 

Russerne var nogle af de første til at beskrive hvad de kaldte ”radiobølge-sygen”. Adskillige offentlige instanser samt teknologiproducerende virksomheder nedsatte udvalg til at redegøre for, samt undersøge forholdene og herefter fastsætte grænseværdier for stråling.

 

Efterhånden som radio- og TV-signaler blev udbredt i 1950’erne og 60’erne, og salget af mikrobølgeovne øgedes, blev der rejst spørgsmål om generel sundhedsrisiko og i 1971 anerkendte Verdenssundhedsorganisationen WHO behovet for internationalt samarbejde på området.

 

De tidligste sikkerhedsstandarder var baseret på energi absorption og temperatur-stigninger i væv. De to er nævnt sammen, fordi temperaturstigning er en naturlig følge af energioptagelse i væv.

 

Senere revisioner af standarderne skiftede fokus fra biologiske effekter til overvejende kun at vurdere adfærdsmæssige effekter. Skiftet væk fra interne biologiske virkninger blev endnu mere udtalt, da retningslinjerne for bestemmelse af de biologiske effekter blev ændret til kun at omfatte "observerbare" virkninger.

Med andre ord, hvis en eksponering ikke resulterer i en observerbar reaktion eller fejlfunktion af testpersonen, så kan eksponeringen ikke anses for at forårsage en biologisk virkning.

 

Selvom man måske ville forvente, at de statslige myndigheder, der har til opgave at kontrollere og regulere den elektroniske industri, besidder i det mindste et rudimentært begreb om, hvordan elektronik fungerer, var det ikke tilfældet i 1970’erne, og det har ej heller været et essentielt kriterium siden.

 

Der blev nedsat Den Internationale Strålebeskyttelseskommission, ICRP, der primært interesserede sig for ioniserende (dvs. varmedannende) stråleskader i spektrummet gamma og røntgenstråling, for der var viden om, at ioniserede energi kunne absorberes, dvs. optages i kroppen og medføre alvorlige skader og død.

Spørgsmålet opstod, om der ville være tilsvarende varmeeffekter efter en ikke ioniserende bestråling, fra de nye EMR eksponeringer.

 

I 1973 blev det derfor besluttet at, International Radiation Protection Association, IRPA, skulle udvikle et ikke-ioniserende beskyttelsesprogram, og i 1984 kom det kontroversielle forslag om, at der kun skulle anvendes en kort tids varmeeffekt som basis for grænseværdier mellem 10 MHz og 10 GHz. [1]

 

ICNIRP 

I 1992 nedsættes The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection, ICNIRP, angiveligt som en uafhængig kommission. ICNIRP besluttede at fastholde fokus på en opvarmningsrisiko, og der blev derfor alene kigget på mulig vævsopvarmning ved optagelse af elektromagnetisk energi.

 

De nuværende ICNIRP-retningslinier genbekræfter de retningslinjer, som allerede var offentliggjort i 1998, der var baseret på nogle midlertidige retningslinjer fra 1984, der igen var baseret på et review vedrørende biologiske effekter samlet af FN’s miljøprogram, UNEP, som et Environmental Health Criterion.

 

Hos ICNIRP har man i alle disse år, alt imens teknologien og især teleindustriens produkter har udviklet sig med raketfart, kun fokuseret på evt. varmeskader.

 

De tusindvis af videnskabelige forskningsresultater, der beviser skadelige virkninger på celler og væv selv ved ekstremt lave frekvenser (ELF), har ikke givet kommissionen anledning til at regulere de utidsvarende grænseværdier, fordi man i kommissionen ikke finder resultaterne ”overbevisende”, ligesom der heller ikke har været overvejelser om eventuelle langtidsvirkninger.

 

De pulserende 3G signaler indgår ikke i de internationale grænseværdier.[2]

Ligesom der heller ikke tages højde for de biologiske reaktioner på den såkaldte 'cocktail-effekt', dvs. når man i lang tid eksponeres for mange forskellige strålekilder samtidigt. 

 

[1] Kundi, Michael: ”Environmental Health Issues of Radiofrequency and Microwave Exposure” 

[2] Stråling fra mobilmaster – et teknisk responsum (februar 2004), Aalborg Universitet, Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet, Professor dr. Techn. Jørgen Bach Andersen og Lektor ph.d. Gert Frølund Pedersen

© 2015 af Karin Nørgaard 

Gi' et bidrag!

Støt det vigtige oplysningsarbejde med et valgfrit beløb.
Dermed bidrager du til at der fortsat
udgives materialer samt driften
denne web-side.