Frisk luft, motion, dagslys og kontakt til vandelementet er nogle af de bedste midler til at skabe fysisk balance

Gode vaner i hverdagen

 

Udover reduktion af eksponering for e-smog, bør du overveje en reduktion af kroppens samlede belastning af f.eks. forskellige miljøforurenende stoffer, tilsætningsstoffer og skadelige dentalmaterialer.

 

Sund kost, evt. kosttilskud, behersket motion og masser af hvile og søvn og også vigtige faktorer, når man har e-stress.
Afgiftning, genopbygning, vedligeholdelse og forebyggelse af tilbagefald bør indarbejdes som nye gode vaner i hverdagen.

 

1. Afgiftning

Tungmetalforgiftning og ophobninger af giftige stoffer i menneskekroppen har en individuel betydning og består af mange forskellige uorganiske og organiske kemikalier, der til sammen udgør kroppens samlede belastning.
Blandt de uorganiske stoffer, spiller tungmetaller og deres salte den dominerende rolle og formodes at være af væsentlig betydning for personer med e-stress.

 

SE MERE >

 

 

2. Vand

Af hensyn til kroppens naturlige udrensningfunktioner er et højere indtag af drikkevand af høj kvalitet nødvendig. Mængden bør ligge fra 2,5 til 3 liter i døgnet.

 

Mange elektrosensitive fortæller, at de føler lindring af deres e-stress symptomer, når de regelmæssigt tager brusebad, holder hænder eller fødder under rindende vand, eller bader ved stranden eller i en sø. Kontakten med vandelementet, ser ud til i en vis grad at udligne den ophobede elektriske spænding i kroppen.

 

 

3. Frisk luft

En del personer med e-stress lider af nedsat cellefunktion. Naturlig og regelmæssig iltning af blodet er med til at afhjælpe dette. Åndedrættet sender energi rundt i kroppen og ilt ud til hver eneste lille celle – cellerne lever af ilt som det vigtigste næringsstof.

 

God iltning forbedrer fordøjelse, cirkulation, udrensning, balancen i nervesys-temet og kan desuden virke smertelindrende. Iltning af blodet virker afstres-sende for både krop og sind og nedsætter helt konkret udskillelsen af stress-hormon. Stimulerer også alfabølgeaktivitet i hjernen, som blandt andet styrker koncentration og indlæringsevne.

 

 

4. Motion

Motion er et af de bedste midler til at holde sig sund og rask. Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet. 

 

Mange elektrosensitive personer oplever, at de pga. e-stress symptomer ikke har overskud til at dyrke motion, eller at motion medfører forværring af symptomer. Desuden er de ofte afskårede fra at kunne deltage i motions-aktiviteter i fællesskab med andre, fordi miljøet i f.eks. motionscentre eller idrætsklubber/-haller ikke er forenelige med deres e-stress. Ikke desto mindre har elektrosensitive personer, ligesom alle andre, behov for at røre sig.

 

Fordi kroppen allerede er overbelastet hos den elektrosensitive, er det vigtig at man nøjes med moderat motion der ikke skaber overanstrengelse. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at man opnår sundheds-mæssige fordele. Find en motionsform du føler glæde ved - det gør det meget nemmere for dig at holde fast i den gode vane. Har du ikke lyst til andet, så gå i det mindste en lang tur på mindst en halv time flere gange om ugen og nyd årstidernes skiften og verden omkring dig.

 

 

5. Dagslys

De fleste mennesker i Central- og Nordeuropa har mangel på vitamin D. Tilstrækkelig naturligt dagslys, især i sommermånederne, er en vigtig faktor. Den vigtigste kilde til D-vitamin er solen. Derudover får vi D-vitamin gennem kosten.

 

Hovedfunktionen af vitamin D er at øge absorptionen af calcium, magnesium og fosfat fra tarmen. D-vitamin mangel kan give symptomer som træthed, dårligt humør og mangel på energi. D-vitamin ser også ud til at spille en central rolle i at forhindre for høj aktivitet af immunsystemet.

 

Gå en tur eller ophold dig udenfor mindst ½ time om dagen - også i den mørke tid - og sørg for at få lys på både hænder og ansigt.

 

De vigtigste kilder til vitamin D i danskernes kost er fisk, fedtstoffer (smør og olier), kød, æg, samt mælk og ost.

 

 

6. Næringsstoffer 

Ganske mange elektrosensitive oplever en bedring i deres tilstand, når de lever sundt og tager kosttilskud. Det kan hænge sammen med at en sund livsstil udelukker en lang række gift- og tilsætningsstoffer i fødevarerne og desuden sikrer et stort indtag af antioxodanter, hvilket personer med e-stress har ekstra behov for. 

 

Bioaktive fødevarer er nemlig den vigtigste kilde til antioxidantkomponenter såsom C-vitamin, E-vitamin, carotenoider, CoQ10, alfalipidsyre, selen og flavonoider. Men antioxidanter i kosten kan kun have gavnlige virkninger, hvis de er til stede i tilstrækkelige koncentrationer.

Det har vist sig, at antallet af frie elektroner i mikronæringsstoffer bestemmer, hvor effektive de er. I økologiske fødevarer, er antallet af frie elektroner højere end i konventionelt producerede fødevarer.

 

Især i tilfælde af fødevareintolerance er det nødvendigt at skræddersy tilførelse af mikronæringsstoffer i form af kosttilskud.

 

SE MERE >

 

 

7. God tarmfunktion

Leaky gut syndrome (utæt tarm) er en fordøjelsesmæssig tilstand, der kan forårsages af fødevareintolerance, så vel som af alle slags stress, overforbrug af medicin samt af at spise forarbejdede fødevarer af dårlig kvalitet. 

 

Utæt tarm syndrom opstår, når slimhindebelægningerne i tarmene bliver betændte, hvilket gør tarmene mere gennemtrængelige, end de burde være. Når tarmene bliver mere gennemtrængelige, kan giftstoffer trænge gennem tarmvæggen og ind i kroppen. Når blodet er overbelastet med giftstoffer, bliver leveren og lymfesystemet belastet hvilket fører til en række helbredsmæssige problemer. 

 

Ofte har personer med e-stress utæt tarm. Tilskud af mælkesyrebakterier som fordeles over dagen eller fordøjelsesenzymer før hvert måltid kan være en hjælp ved dårlig eller utilstrækkelig fordøjelse.

 

 

8. Søvn

Søvnproblemer er meget almindelige hos personer med e-stress. Søvnforstyrrelser er forbundet med reduceret melatonin niveau, som er det hormon der styrer vores søvn og døgnrytme. Melatonin dannes i Pineal-kirtlen også kaldet kogle-kirtlen, som er på størrelse med ært og er placeret midt i hjernen.

 

Et af de hormoner der er blevet studeret mest i forbindelse med e-smog er melatonin. Mange forskningsresultater har bevist at selv lave niveauer af e-smog kan undertrykke kroppens produktion af melatonin.

 

Optimal søvn er nødvendig for et godt helbred. Sovepiller er ikke en god løsning på nedsat melatoninproduktion. Tilskud af melatonin inden sengetid kan derimod være det, således at man kan opnå en sund og naturlig søvn.