Som elektrosensitiv bliver man pludselig i opposition til omverdenen og står overfor at skulle tackle afvisninger, i stedet for den omsorg man forventede. Tilværelsen fyldes med angst og bekymringer og dermed også af et stigende behov for at lette sit hjerte og dele sine bekymringer med nogen. 

Tip til samvær

Sådan kan du vise hensyn:

 

  • Det kan være en stor hjælp, hvis du søger oplysninger og udviser forståelse.

 

  • Stol på den elektro sensitives reaktioner selvom symptomerne måske er usynlige. 

 

  • Undlad at udføre ”blindtests”, som f.eks. i smug at have en tændt mobiltelefon eller andet udstyr. Det kan forværre symptomerne og være til stor skade.

 

  • FØR du skal mødes med en elektrosensitiv person, er det en god idé at slukke mobiltelefon og andre trådløse enheder HELT (ikke bare på lydløs).

 

  • FØR du får besøg af en elektrosensitiv person, er det en god idé at slukke følgende udstyr i boligen:

       -  mobiltelefoner

       -  trådløse nettværk (Wi-Fi)

       -  trådløse signaler fra PC, laptop, tablet,

          iPod, trådløse mus, tastatur, spillekonsoller             og lignende udstyr. Deaktiver den trådløse             søgefunktion på hvert enkelt apparat, eller               sluk helt.

       -  trådløse fasttelefonen (DECT-telefon) 

 

  • Bliv ikke fornærmet hvis din sensitive gæst tager måleinstrumenter frem for at tjekke hvor meget stråling der er i dit hjem. Der kan komme stærke felter fra naboer eller andre kilder. Den elektrosensitive er nødt til at vide om der er stråling, der kan give symptomer de efterfølgende dage.

At være pårørende til en person

med e-stress

 

Det er svært for de fleste at forestille sig, at vores elskede moderne livsstil kan forårsage sygdom, og aktivere en kaskade af invaliderende symptomer, hver gang nogen anvender det helt uundværlige stykke teknologi, som optager hele verden og flertallet føler sig fuldkommen afhængige af. Apparater som det efterhånden er blevet helt utænkeligt at lægge væk eller slukke på i blot nogle få minutter for at nyde samvær, nærvær eller vise hensyn.

 

Det fleste tager det for givet, at man kan opholde sig i eget hjem og på jobbet, tage bussen, gå i butikker, besøge familie og venner, opholde sig på sygehuset, surfe på internettet eller se en god film i fjernsynet. Men for personer med e-stress er der så store hindringer forbundet med disse aktiviteter, at de oftest er umulige.

 

Elektrosensitive lider med og lider under en miljøpåvirkning, de ikke kan flygte fra. Og de lider ofte i stilhed, i angst for at blive latterliggjort, ydmyget, svigtet og ekskluderet af deres familie, arbejdsplads og af samfundet. En angst der er fuldkommen begrundet, og som efterlader den elektrosensitive i den paradoksale situation, under alle omstændigheder, ufrivilligt at blive isoleret og ekskluderet både fra samfundet og det vi definerer som et normalt liv – fordi det ”normale” liv er sundhedsskadeligt.

 

Ud over de rent fysiologiske symptomer og de enorme begrænsninger livet med e-stress medfører, så har de elektrosensitive yderligere en lang række problematikker at slås med.

 

Det hyppigste problem som elektrosensitive står overfor

er sandsynligvis, at mange ikke-syge føler,

at sygdommen ikke findes, eller udelukkende

er baseret på paranoia for ny teknologi.

 

Familie og omgangskreds påvirkes indirekte

Når en person får e-stress vil hele familien og den nærmeste omgangskreds derfor også blive påvirkede. Familien kan i fællesskab ikke længere foretage sig de samme ting som man er vant til, fordi den som er elektrosensitiv ikke kan deltage i sociale begivenheder på lige fod med de andre, såsom f.eks. at gå til fritidsinteresser, tage på shopping, deltage i forældremøder, i biografen, svømmehallen eller gå til fest.

 

Pludselig skal hverdagen omstruktureres og der skal udvises en lang række hensyn, som kan virke både irriterende, ubekvemme og urimelige for dem i familien eller omgangskredsen, der ikke er elektrosensitive.

 

Børn kan have svært ved at opholde sig i skolen og/eller institutionen, og voksne kan finde det vanskeligt at opholde sig i hjemmet, det offentlige rum eller på arbejdspladsen og må ofte sygemeldes, i de fleste tilfælde med e-stress symptomer. 

 

Ikke nok med at man mister helbredet og måske også job og familie, en del elektro-sensitive oplever også at miste deres hjem og den tryghed et hjem repræsenterer. Og de er tvunget til at leve i isolation, afskåret fra normale, sociale aktiviteter. Visse personer kan risikere at blive så sensibiliserede for e-smog, at det kan føre til, at de bliver miljøflygtningeTilværelsen fyldes med angst og bekymringer og dermed også af et stigende behov for at lette sit hjerte og dele sine bekymringer med nogen.

 

En forstående og hjælpsom omverden er en uvurderlig støtte 

Når man lider af elektrosensitivitet føles problemerne til at begynde med helt uoverstigelige. Det er let at tvivle på sine egne fornemmelser og oplevelser, og de fleste oplever situationen som både skræmmende og håbløs. Man er sårbar og forvirret og kan føle sig som hjælpeløs tilskuer til, at en tryg tilværelse går i stykker. Omgivelsernes imødekommenhed spiller derfor en meget vigtig rolle. Der er behov for, at man bliver taget alvorligt og får den hjælp og støtte man behøver.

 

Mange elektrosensitive oplever, at deres nærmeste ikke har så let ved at sætte sig ind i situationen. Måske fordi e-stress er et ganske nyt fænomen.
Stråling kan heller ikke høres, ses, lugtes eller føles til forskel fra f.eks. tobaksrøg. Derfor kan det være vanskeligt at se at elektrosensitive faktisk får fysiske symptomer, når de er plagede. Ikke alle oplever nødvendigvis akutte symptomer der opstår med det samme, men måske med forsinkelse efter adskillige timer eller dagen efter. Nogle bliver sengeliggende i dagene efter kraftig eksponering.

 

Og netop derfor er det ekstra vigtigt for os, at vores nærmeste forstår, at der er tale om en virkelig sygdom, der vitterligt giver meget ubehag.

 

Hvis du er pårørende til en person med e-stress kan det være en stor hjælp, hvis du søger oplysninger og udviser forståelse. Stol på den elektrosensitives reaktioner selvom symptomerne måske er usynlige. Betvivl eller bortforklar dem ikke.

 

Undlad frem for alt at udføre ”blindtests”, 

som f.eks. i smug at have en tændt mobiltelefon.

Det kan forværre symptomerne og være til stor skade.

 

Når man er syg, får man da omsorg, ikk'?

Når man fejler noget omverdenen ikke helt forstår og som måske oven i købet kræver hensyntagen eller en 'besynderlig' ændret adfærd af den syge for at beskytte sig, kan det være vanskeligt at opnå medfølelse. Sådan var det f.eks. i mange år for passive rygere.

 

Mange oplever, at den forståelse og omsorg som andre ”rigtigt” syge får tildelt, for det meste udebliver for de elektrosensitive. Som elektrosensitiv kommer man pludselig i opposition til det der bliver betragtet som normaladfærd i omverdenen og står overfor at skulle tackle afvisninger i stedet for den patientomsorg, man har krav på og forventede. 

 

Måske er det sådan, fordi sandheden om denne sygdom er både politisk og socialt ubekvem, og for de ”raske” i mange tilfælde er for kompliceret eller for besværlig at forholde sig til.