Elektrosensitivitet er et funktionshandicap med rettigheder i henhold til national og international lovgivning. I Sverige har el-overfølsomhed været et officielt anerkendt funktionshandicap siden 1995.

Videotips

Prof. Olle Johansson

I forbindelse med med 5th Paris Appeal Congress, 18. maj 2015 (Royal Academy of Medicine, Belgium) forklarer Prof. Olle Johansson hvordan EHS er anerkendt og betragtes og behandles som et handikap i Sverige samt forskningen bag.  

(15.44 min)

Prof. Olle Johansson

Udgav i december 2015 en ny rapport hvor han detaljeret redegør for EHS som funktionshandicap og hvordan det fungerer i Sverige

 

"Electrohypersensitivity: a functional impairment due to an inaccessible environment" (PDF)

Anerkendelse af e-stress (EHS)

 

Stress bliver primært opfattet som forårsaget af psykiske faktorer og/eller psykisk (arbejds)miljø. E-stress er derimod en miljøforårsaget fysiologisk stress, der afføder en biologisk reaktion med specifikke symptomer ved udsættelse for elektromagnetiske felter. 

 

Siden år 2000 har EHS været klassificeret på Nordisk Ministerråds liste over miljøsygdomme som en symptombaseret diagnose ICD-10: 68.8 med specifikke, generelle symptomer relateret til brug af elektrisk udstyr. Symptomer der forsvinder i ikke-bestrålede miljøer.

 

Siden 2007 har EU’s miljøagentur regelmæssigt udsendt advarsler, ledsaget senest i 2011 af en appel om reduktion af de alt for høje grænseværdier for stråling.

 

I 2011 vedtog Europarådet resolution 1815, der advarer om den potentielle fare for folkesundheden ved påvirkning af elektromagnetiske felter og anerkendte herved syndromets eksistens.

 

Elektrosensitivitet er ikke anerkendt i Danmark

I det danske sundhedssystem er elektrosensitivitet ikke en anerkendt sygdomsdiagnose. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der findes tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem symptomerne, sygdomsudvikling og patienternes kontakt med elektriske apparater. Man placerer i stedet patienterne i kategorien "funktionelle lidelser", som er en fællesbetegnelse for en række psykologisk betingede lidelser.

 

Omvendt findes der intet videnskabeligt belæg

for at påstå at e-stress skulle bero på negative forventningseffekter (psykologiske årsager).

 

Derimod findes der en betydelig mængde fagfælle godkendte (peer-reviewed) videnskabelige undersøgelser i høj kvalitet, der direkte og klart viser, at alle former for elektromagnetisk stråling har observerbare virkninger på biologiske systemer. 

 

Omfanget af e-stress lidelsen er de seneste år vokset hastigt. Ifølge en risiko-vurdering foretaget af EU Kommissionen skønnes det, at 3-10 procent af den europæiske befolkning lider af elektro sensitivitet, og at antallet fortsat vil stige de kommende år i takt med, at vi alle udsættes for stadigt øget bestråling fra både mobiltelefoner og anden trådløs teknologi.

 

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at verdens førende forsikrings-selskaber afviser at forsikre teleindustrien mod sundhedsskader forårsaget af elektromagnetisk stråling.

 

E-stress er et funktionshandicap

Elektrosensitivitet er et funktionshandicap med rettigheder i henhold til national og international lovgivning. I Sverige har el-overfølsomhed været et officielt anerkendt funktionshandicap siden 1995.


Elektrosensitivitet opfylder nemlig alle betingelser for en funktionsnedsættelse som beskrevet i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap med fokus på de barrierer i miljøet, som forhindrer funktionsnedsatte personer i at have tilgængelighed, være inkluderede og i at deltage i samfundet på lige fod med andre.

 

Socialstyrelsen i Sverige vurderer, at mellem 250.000 – 300.000 svenskere lider af el-overfølsomhed. I Sverige skal el-overfølsomme derfor ikke selv betale for at få målt strålingsmængden i deres hjem og heller ikke for indkøb og installation af afskærmningsmateriale.

 

For elektrosensitive i danmark er det vigtigt, at der ligesom i Sverige kommer en handicapregistrering,

for at blive omfattet af FN's §22 standardregler,

der vedrører diskrimination og tilgængelighed.

 

I Danmark er lidelsen imidlertid ikke anerkendt og EU har gentagne gange kritiseret de danske myndigheders passivitet på strålingsområdet.

 

Ser man bort fra de lægelige beviser og den økonomiske støtte, som de danske elektrosensitive går glip af, må man antage, at der ligger en vis negativ psykologisk effekt i at blive isoleret fra samfundet på grund af sygdom udløst af en massiv miljøforurening og ikke at blive anerkendt som syg, når man selv konkret oplever det.